Tilmeld nyhedsbrev

Bliv medlem

Kontakt os

Nye temaer?

Har du forslag til nye temaer, send en mail til sekretariatet. 

Print  

Årstema 2012 - Transformation


 

Tekst: Arne Høi

 
Transformation
Vores by rummer mange gode eksempler på funktionstømte bygninger og bystrukturer, der er blevet genbrugt, har fået nyt liv og nye funktioner og i dag er omdrejningspunkt for ny bosættelse og erhvervsudvikling. Projekter hvor det eksisterende indgår som en bærende del af det nye projekt.
Det er denne proces vi gerne vil stille skarpt på i de næste to år i Byens Netværk, hvor vores medlemsarrangementer sætter fokus på emnet ”Transformation”. Når vi har valgt at arbejde med dette emne, er det fordi de fleste i netværket – om ikke alle - på den ene eller den anden måde arbejder med forandringer i de eksisterende bebyggelsesstrukturer eller den eksisterende bygningsmasse.

Udfordringen med omdannelse af den eksisterende bygningsmasse bliver ikke mindre i de kommende år, hvor udfordringen blandt andet er at tilpasse den til de nye klimamæssige udfordringer. Byens Netværk har tidligere sat fokus på ”bæredygtighed” og vi ser ”Transformation” som en naturlig forlængelse af dette tema.
Netværkets medlemmer arbejder både med de sociale, økonomiske, lovmæssige, organisatoriske og fysiske forhold, der knytter sig til byens omdannelse og vi vil i de næste to år sætte alle disse fagligheder i spil i en løbende debat om hvordan vi udvikler, bevarer og fornyer byen på den bedst mulige måde.
Vi angriber emnet ”transformation” gennem byggepladsbesøg, arrangementer og studieture til aktuelle og udfordrende projekter. Vi får mulighed for at følge med i kulissen til en række af byens nye spændende projekter, hvor diskussionen blandt andet vil fokuserer på transformationsprocessen og hvordan det eksisterende og det nye mødes.

Rækken af arrangementer sættes i relief af konferencer og workshops med oplæg fra både teoretikere og praktikere samt debat mellem byggeriets forskellige aktører.
Vores medlemmer tæller hovedparten af de centrale aktører i byens omdannelse. Derfor håber vi, at vi med det forløb, som kører over de to næste år hvor vi på tværs udveksler holdninger og erfaringer og debatterer byens transformation, kan være med til at styrke og kvalificere byens udvikling.

 

  

Kommende
arrangementer

   
21.02.12
LEGO® Architecture
Beskrivelse og tilmelding
 

 
27.02.12
Bella Sky Comwell
Beskrivelse

Udsolgt

 
29.02.12
Kick off Vancouver
Beskrivelse og tilmelding
 
07.03.12
Kaffe rendez-vous Mipim
Beskrivelse og tilmelding

  

27.03.12
Generalforsamling 2012
- besøg i KPMGs nye domicil
Beskrivelse og tilmelding


22.09.12 - 29.09.12
Studietur Vancouver
Beskrivelse og tilmelding


Arrangementer i støbeskeen

 

Nye medlemmer


Københavns Kommune,
Sundhedsforvaltningen,
Boligsekretariatet


Stenklint A/S

Københavns Kommune,
Økonomiforvaltningen


ADEPT

Bygningsstyrelsen

Kromann Reumert

John A. Hansen af 1986 A/S

Dornbracht Nordic

Månedens profil





Renoveringskonsulenterne er medlem af Byens Netværk fordi:
 

"Byens Netværk er et rigtigt godt sted at udvikle sit erhvervsmæssige netværk, på et uformelt plan, og holde sig ajour inden for byggeriets mange facetter. Dette kommer både virksomhed, kunder og samarbejdspartnere til gavn".