print logo

Louisiana Lecture: Sådan fletter man en kenyansk grotte

Udgivet d. 31. oktober 2023


Louisiana tilbyder medlemmer af Byens Netværk fri entré til museet i forbindelse med pladsreservation til denne Lecture.

Bemærk at det ikke er et Byens Netværk arrangement, så tilmelding foregår direkte til museet. 

Det var arkitekt og professor på Centre for Information Technology and Architecture (CITA) Phil Ayres der foreslog at benytte den japanske fletteteknik kagome til grottestrukturen i udstillingen Arkitekturens værksteder - Cave_bureau.  

Den kenyanske grotte Shimoni blev flettet i fuld skala, baseret på en 3D-scanning af grotten og udgør nu en bærende struktur på 300m2 i Louisianas Store Sal.

I samarbejde med museet og Cave_bureau fik Phil Ayres en unik mulighed for at forske videre i et design program som CITA har udviklet netop med henblik på at kunne omsætte komplekse former til kagome-fletteopskrifter.

Phil Ayres fortæller denne aften om principperne bag kagome-flet og hvordan disse nu, som en del af et digitalt design redskab muliggør nye konstruktive løsninger indenfor arkitektur. Ayres vil demonstrere teknik og materialer undervejs – og også gi’ aftenens gæster mulighed for prøve kræfter med kagome-fletteknikken.

Fotokreditering: Louisiana

Arrangementet foregår på engelsk.

Dato og tid: Onsdag den 8. november kl. 19:30

Sted: Lousiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk - afholdes i koncertsalen

GRATIS ENTRÈ FOR MEDLEMMER AF BYENS NETVÆRK - sådan gør du:

Medlemmer af Byens Netværk får fri entré i forbindelse med pladsreservation til denne Lecture. Selve billetten til foredraget koster 10 kr. + 10 kr. i gebyr.

For at opnå gratis entré skal du skrive BN efter dit navn, når du tilmelder dig (eks. Katja Beck BN)

Ved indgang til museet er din gratis entré registreret under dit navn og det ekstra BN, så det SKAL tilføjes efter dit navn.    

Tilmelding foregår via dette link

 

footer image byens netværk